Mød din træner

Amerikanske fodboldspillere i hvide og blå uniformer under en kamp på en græsbane

+20 år som aktiv atlet

Som aktiv atlet i mere end 20 år har jeg opbygget en dyb forståelse for styrke, mobilitet, skadesforebyggelse og langsigtet fysisk udvikling. Jeg har spillet amerikansk fodbold på højt niveau i over to årtier, og styrketræning har været en fast del af mit liv siden ungdommen.

Bar overkropstræner udendørs på en calisthenics-legeplads iført shorts, kompressionstights og træningssko

25+ års erfaring med styrketræning

Jeg har trænet styrke i mere end 25 år og arbejder med fokus på mekanisk spænding, præcis teknik og intelligent progression. Min tilgang er rolig men intens, faglig og baseret på fysiologi - ikke trends.

Mand i outdoorbeklædning står på klippefyldt terræn foran en stejl klippevæg

Professionel baggrund fra Forsvaret til Chefgangen

Med 6 år som professionel infanterist, inkl. udsendelse, og flere år som leder og projektleder, arbejder jeg struktureret, systematisk og med stor respekt for processen. Det præger både min coaching og måden, jeg hjælper mennesker med at skabe varige resultater.

Tre mænd poserer foran et lærred; den midterste holder et certifikat, mens de to andre viser muskler.

EREPS4-certificeret personlig træner

Som europæisk certificeret personlig træner arbejder jeg med screening, test og målrettet programdesign. Ingen standardprogrammer, kun træning, der passer til den enkelte krop, hverdag og målsætning.

Mekaniker i rødt arbejdstøj monterer en nummerplade på en rød Toyota i et værksted.

Praktisk og teknisk uddannelses-baggrund

Jeg er uddannet mekaniker og produktionsteknolog, hvilket giver mig en praktisk og analytisk tilgang til bevægelse, belastning og funktion. Det gør mig i stand til at forstå kroppen som et system, der skal optimeres, ikke stresses.

Familie spiser pizza ved et picnicbord i en solrig have

Far til tre og gift gennem 10 år

Som far til tre og gift med Elisabeth gennem 10 år kender jeg til familielivets rytme, udfordringer og kompromiser. Den erfaring bruger jeg aktivt i min tilgang til programlægning: træning skal passe ind i virkeligheden, ikke omvendt. Derfor arbejder jeg med realistiske planer, fleksible løsninger og en forståelse for, at kroppen og sindet hænger uløseligt sammen.